Da jeg kom til Abu Dhabi blev vi inlogeret på et MEGET højt hotel.. Jeg havde selvfølgelig på forhånd ringet til rejseselskabet og bedt om at få et værelse langt nede. En anden kvinde fra Danmark havde fået værelse på etage 37 og var i starten af panik da jeg mødte hende ved elevatoren. Hun havde ekstrem højdeskræk og var helt ude af sig selv. Hun have været oppe på etagen, men kunne ikke få sig selv til at gå ud af elevatoren og var kommet ned igen.
Jeg forsøgte at berolige hende og sagde at hun skulle gå til receptionen og fortælle at hun havde højdeskræk.. alt løser sig hvis vi er ærlige om hvordan vi har det. Selvfølgelig skal en der har fobi for højder ikke bo på 37. etage. Kun hvis der er tale om en trænings situation, men det er nok ikke helt hensigtsmæssigt at træne sin fobi for højder på en arbejdsrejse. Derfor var damen glad for sit nye værelse på 5. sal og jeg var glad for mit på 6.
Noget jeg bed mærke i, som jeg har følt før er menneskets urtids kodning: Når jeg møder andre med højdeskræk, så føler jeg mig pludselig som en del af en flok istedet for en der er udenfor flokken. Vi er alle bange for et eller andet.. nogle for fugle, andre ederkopper, bier, små rum, mange mennesker.. nogle er måske bange for at stå og synge på en scene (uden at kunne synge) – det er jeg f.eks. ikke nervøs eller bange for (heller ikke i ædru tilstand).
Jeg ved lige præcis hvad hende damen har tænkt da hun fik sin nøgle til 37. etage og det ved du også hvis du har prøvet at have en fobi eller angst. og netop derfor blev jeg helt stolt på hendes og på mine egne vegne. Vores ego fortæller os at det er mere sikkert at blive hjemme – ved det normale – det trygge – hos folk der kender os – kender vores særheder. Men hvor er det fedt! at sige; Ved du hvad ego.. det kan godt være men jeg tager altså afsted alligevel! For dig der ikke har prøvet at have angst eller en fobi, så kan du sammenligne det med at skulle springe ud i faldskærm.. det vil egoet bestemt heller ikke og derfor har vi bagefter en sejrs dans i kroppen (vi bliver helt høje af adrenalinen) når vi gør hvad vi har lyst til og ikke lytter til hvad vores kedelige ego har lyst til, fordi egoet vælger altid at ville blive hjemme, eller ikke at springe ud i faldskærmen.
Det vigtigt at vi accepterer hinandens forskelligeheder, og giver hinanden frihed til at være hvem vi er, det giver tryghed. Når vi føler os trygge ved at være os selv, er det pludselig nemmere at stå, som jeg 5000 km. hjemmefra i masser af udfordringer, fordi jeg netop kan føle mig tryg ved at åbne munden og fortælle andre hvordan det står til. Og så plejer mennesker at kunne forstå det også i Abu Dhabi.
M
Skriv en kommentar